Tør hud – Når huden er tør og klør, hvad gør man så?
Indholdsfortegnelse
Hvorfor får man tør hud?
Tør hud skyldes, at der mangler vand i det øverste lag af huden. Fedtindholdet i overhuden er det, der hjælper med at holde på fugten.
Når du bliver ældre, falder antallet af talgkirtler i huden, indholdet af naturlig olie i huden er dermed mindre, og evnen til at holde på fugten i huden falder. Så jo ældre du er – jo mere udsat er du for at få tør hud.
Hvad er årsagerne til tør hud?
Arveligt
Tør hud kan være arvelig. Du kan altså være genetisk disponeret for hudproblemer som tør hud.
Du kan også være genetisk disponeret for allergi, astma og eksem, som kan udvikle tør hud.
Sygdomme og medicin
Sygdomme som lavt eller højt stofskifte, diabetes og lever- eller nyresygdomme kan give dig tør hud.
Visse medicintyper kan påvirke din hud, så den bliver mere tør. Det kan for eksempel være produkter mod akne, allergi eller for højt blodtryk.
Hormoner
Hormonelle forandringer påvirker også din hud. Det ser man for eksempel i forbindelse med uren hud, hvis du er i puberteten. Når du som kvinde kommer i overgangsalderen kan du opleve, at din hud bliver mere tør.
Sæbe og kemiske rensemidler
Hvis du har et arbejde, hvor du tit skal vaske hænder, kan det udtørre din hud. Sæbe og kemiske rensemidler eller rensemidler med alkohol er hårdt for dine hænder.
Så hvis du ofte vasker hænder, er de særligt udsatte for at få tør hud. Det er derfor vigtigt, at du husker at pleje hænderne ekstra godt med creme mod tør hud, hvis du vil undgå det.
Det er altid en god ide at se på de sæber, renseprodukter og cremer, du bruger, hvis du oplever at få tør hud. De kan være for skrappe for din hud, og det kan hjælpe dig, hvis du skifter til et mildere produkt.
Syntetisk tøj
Hvis du får tør hud, er det måske en god ide, hvis du undgår at gå i tøj, der er lavet af uld eller syntetiske fibre.
Hvis du gør det, kan det irritere din hud og gøre den tørre hud værre. Tøj af bomuld er mere behageligt at have på, hvis huden er tør og måske kløende.
Det bliver koldt i vejret
Tørt, koldt og blæsende vintervejr er ikke godt for huden. Du kan sikkert mærke, hvordan huden bliver mere stram og tør, når det er koldt og blæsende udenfor.
Du skruer op for varmen i stuen. Det giver varmt og tørt indeklima og en lav fugtighed, og det er heller ikke godt for huden.
For de fleste af os kan man heldigvis tale om sæsonbetonet tør hud: Du får tør hud om vinteren – om sommeren har du ingen problemer med tør hud.
Du kan måske klare det med en god creme og nogle læbeprodukter, der hjælper mod tørre læber. Hvis du i forvejen har problemer med tør hud, kan vintervejret gøre det meget værre. Du skal forebygge og at behandle med gode produkter, inden den tørre hud bliver alt for slemt.
Atopisk eksem
Babyer kan få meget tør hud og børneeksem, også kaldet atopisk eksem eller atopisk dermatitis. Det er en almindelig hudsygdom, der ses tit. Ofte begynder den, når babyen er nogle måneder gammel, og så fortsætter den måske i nogle år og hos nogle helt op til puberteten.
Huden bliver meget tør og ru. Den kan begynde at væske, og der kan dannes blister. Det er ubehageligt og gør ondt. Eksemen ses ofte i ansigtet, på halsen, bag på håndleddene, bag knæene og i albuebøjningen.
Atopisk eksem kan behandles med en fed fugtgivende creme og med en særlig salve mod atopisk eksem indeholdende kortison. Det er vigtigt at bruge en nærende og fugtgivende creme flere gange om dagen for at tilføre huden rigelig fugt, også i de perioder, hvor eksemen ikke er i udbrud.
Kig på din kost
Det er vigtigt at drikke rigeligt med vand, for den tørre hud kan komme,, hvis du ikke får nok at drikke.
Forkert ernæring, og for eksempel mangel på A-vitamin, kan også give dig tør hud.
Derudover kan fødevarer med et højt indhold af fedtsyrer muligvis også have en effekt på din hud. Valnødder og fede fisk som tun, laks og makrel har for eksempel et højt indhold af Omega 3-fedtsyrer.
Gode råd til forebyggelse af tør og kløende hud
- Plej din hud dagligt med hudpleje, der passer til din hud
- Tag korte kølige bade
- Spar på sæben
- Hold igen med at vaske hænder. Du kan erstatte en håndvask desinficerende geler – gerne med glycerin.
- Undgå at bruge gummihandsker i lang tid. Brug bomuldshandsker inden under
- Undgå tøj af materiale, som kan udløse kløe
- Undgå produkter som du ved giver dig tør og irriteret hud
- Brug solcreme
- Drik 1-1½ l vand dagligt.
Sygdomsramt hud
Sygdomsramt hud kræver et særligt fokus på hudpleje – i nogle tilfælde er det en del af behandlingen. For eksempel er daglig brug af fugtighedscreme en vigtig del af behandlingen af børneeksem. Tag derfor altid højde for en evt. hudsygdom, når du vælger hudpleje.
Astion Pharma har udviklet en række cremer mod kløe ved eksem. Det unikke ved disse produkter er, at de har en effekt, når man har eksem, og hudens naturlige barriere nedbrudt.
Så er huden åben og modtagelig for bakterier, der giver kløe og udtørring. Derfor skal man have genopbygget denne barriere igen.
Et beskyttende skjold
Det særlige ved Astion Pharma er det patenterede, aktive stof Dermadexin®. Dermadexin® danner en tynd, beskyttende film over den irriterede hud.
På den måde hjælper cremen med at genopbygge din huds barriere igen. Samtidig holder cremen på hudens naturlige fugt, så din hud med eksem ikke tørrer ud.
Derfor anbefaler vi dig denne pakke med 2 produkter. Pakken består af Skin Cure fra Astion Pharma som styrker din huds naturlige skjold og har en dokumenteret effekt mod eksem og kløe.
Derudover indeholder pakken Astion Daily repair 70 % – en creme specielt velegnet til daglig fugtpleje ved eksem.
Begge cremer er milde men samtidig effektive i kampen mod symptomer.
Fed creme til vinteren
Om vinteren er huden ekstra tør, og derfor bør du i denne periode vælge en ekstra fed creme. Huden bliver mere tør om vinteren, fordi luftfugtigheden er lavere, og så bliver fordampningen fra huden stor.
Om vinteren bør du derfor vælge en creme med en høj fedtprocent eller en salve, som skal smøres på huden to gange dagligt.
Her anbefaler vi Astion Daily Repair 70 %, der er en kløestillende creme. Den virker kløestillende ved tør eller meget tør hud.