Staseeksem (venøse bensår) – Behandling af staseeksem

1. Staseeksem er et ikke-helende sår, der oftest opstå på indersiden af ankelområdet
2. Skyldes ofte blodpropper i de dybe vener på benene, der medfører et højt tryk i venerne
3. Behandlingen er dels rettet mod pleje af såret og dels rettet mod at skabe et bedre tilbageløb i venerne ved hjælp af kompressionsbehandling med bind eller strømper
4. Er kronisk, og behandlingen er ofte livslang
5. Rammer især kvinder over 60 år

Hvad er staseeksem?

Staseeksem er kroniske bensår, der sidder på den nederste del af benet (under knæet), og i de fleste tilfælde vil såret være placeret i ankelregionen.

Forud for såret kan man opleve, at huden bliver udtyndet og misfarvet, og i de fleste tilfælde vil der også være en form for eksem.

Venøse bensår i forbindelse med staseeksem kan opstå både spontant, af sig selv og som konsekvens af en skade.

Hvis man har staseeksem vil såret være:

• Placeret på indersiden af den nedre tredjedel af underbenet
• Varierende i størrelse. Det kan være alt fra få millimeter til adskillige centimeter i længde og bredde med skrånenden kanter
• Med en fugtig eller væskende sårbund, der er belagt med gulligt eller dødt materiale
• Forbundet med smerter, som dog oftest er beskedne

Hvem rammes af staseeksem?

Forekomsten af bensår i befolkningen er på under en halv procent, og mere end halvdelen af bensårene (venøse bensår) skyldes svigt i venesystemet.

Af andre årsager til staseeksem er sukkersyge (både diabetes type 1 og 2) og rygning, som kan medføre karsygdom i pulsårer (også kaldet arterielle sår).

De arterielle sår vil ofte opstå på fodryggen og på tæerne, mens sår, der skyldes sukkersyge, ofte findes på fodsålen.

Staseeksem (venøse bensår) ses dog hyppigst hos kvinder over 60.

… og kan det smitte?

Det smitter ikke, eftersom det kræver, at der er nogle helt særlige forhold til stede, som ikke kommer udefra. Det skyldes derimod noget, der foregår inde i kroppen, som kombineret med tynd hud kan resultere i staseeksem.

Hvordan kan man genkende staseeksem?

Eksemområdet i forbindelse med staseeksem er kendetegnet ved let skællende områder, som har en rødbrun farve. Ved staseeksem er det ydermere almindeligt, at man oplever kløe.

Efter inflammationsprocessen er ophørt, er det almindeligt, at der er brunlige misfarvede områder tilbage på underbenene, hvor der førhen var staseeksem/bensår.

Det er en form for pigmentforandring, der opstår, når der er lækket røde blodlegemer ud fra blodkarrene. Sårene kan være håndfladestore med en rød eller gul sårbund.

Dette skal du være ekstra opmærksom på:

Hvis du oplever nyopståede smerter i såret, kan dette skyldes en infektion, og du bør derfor søge læge.

Symptomerne kan variere, alt efter hvad den bagvedliggende årsag er. Den mest udbredte form for staseeksem er dog venøse bensår, der er en inflammatorisk betændelsestilstand, som skyldes stasen ved det forhøjede venøse tryk.

7 tegn på staseeksem

1. Et sår på den nederste del af benet, hvor såret er omgivet af brun/rødbrun misfarvning
2. Eksem på benet med tør og skællende hud, ofte med tydeligt ødem (væskeophobning) i huden
3. Der er rødme, skældannelse og kløe i området
4. Træthedsfornemmelse/tyngde i benet
5. Pigmentering i huden (hæmoglobinfarvestof)
6. Lette til moderate sårsmerter
7. Rigeligt sekretion fra såret

2–pak til pleje ved eksem

Skin Cure creme og fedtcreme til fugtpleje ved eksem og kløe

199,95 kr

Se produkt

Hvorfor får man staseeksem?

Staseeksem kan skyldes flere forskellige årsager, og kan opstå som følge af sukkersyge, rygning samt alderdom og overvægt. Desuden kan tilstanden være arvelig, hvorfor nogle er mere disponerede for at udvikle staseeksem end andre.

Der findes derudover en række tilstande, som kan øge risikoen for at få staseeksem.

Tilstande, der kan øge risikoen for at udvikle staseeksem:

• Immobilitet (eksempelvis stillesiddende arbejde)
• Overvægt
• Distale ødemer (hævede ben)
• Varicer (åreknuder)
• Tidligere trombofletis (overfladisk årebetændelse)

Venesystemet i benene består af dybe og overfladiske kar, som er forbundet med forbindelseskar. I venerne findes veneklapper, der sørger for ensretning af blodstrømmen til hjertet.

Når man går og bevæger sig, vil musklerne klemme om de dybe vener, som derefter pumper blodet op mod hjertet. Klapperne forhindrer altså tilbageløbet, hvilket kan resultere i staseeksem.

Hvis veneklapperne svækkes eller skades på grund af eksempelvis veneblodpropper, kan blodet ikke pumpes mod hjertet, hvilket resulterer i et overtryk i venerne, der derfor giver efter, og der fremkommer udposninger i form af åreknuder.

Det forhøjede venetryk i benene kan give en udsivning af væske, røde blodlegemer og proteiner, som tilsammen giver hævelser, misfarvninger, og kroppen reagerer på dette som et fremmedlegeme. Dette kan ødelægge huden og derfor medføre sårdannelse.

Åreforkalkning, tidligere veneblodpropper og åreknuder øger din risiko for at udvikle venøse bensår.

Behandling af staseeksem

Staseeksem er en kronisk tilstand og kan derfor aldrig fjernes helt. Behandlingen består i stedet af en række hovedprincipper, som skal holde staseeksemet på et minimum.

Hovedprincipperne for behandling af bensår (staseeksem) er:

• Kompressionbandager
• Elevation af underbenene
• Motion
• Vægtreduktion
• Hudtransplantationer (I særligt svære tilfælde)
• Venekirurgi (I særligt svære tilfælde)

Hvad kan man selv gøre mod staseeksem?

Den noget nær vigtigste del af behandlingen er den, du selv foretager. Hvis du lider af staseeksem, er det derfor vigtigt, at du sørger for at tage dine forbehold og have en god daglig rutine.

Det kan du selv gøre for at behandle staseeksem (bensår):

• Brug de af lægen ordinerede kompressionsstrømper og bind, så du undgår unødige hævelser i benene
• Plej huden omhyggeligt (rens sårene og brug eventuelle salver)
• Undgå skader på huden
• Hæv underbenene, når du sidder ned. Det samme gælder om natten, hvor det er vigtigt at have benene hævet

Derudover kan det være aktuelt at smøre området med steroidsalve og fugtighedscreme. Når først eksemet er under kontrol, bør man smøre med steroidsalven to gange om ugen, samt sørge for at bruge en fed fugtighedscreme.

Til dette kan du prøve en af vores specielt udviklet cremer – Nemlig Astion Daily Repair 40 % der indeholder det patenterede aktive indholdsstof Dermadexin®.

Derudover er det vigtigt, at du sørger for at forebygge staseeksem, hvis du i forvejen befinder dig i risikozonen for at udvikle bensår.

Ved øget risiko for at udvikle venøse bensår er det vigtigt at bruge kompressionsstrømper, så du nedsætter risikoen for:

• At udvikle hævelser i benene
• Åreknuder
• Eksem på underbenet (staseeksem)
• At udvikle symptomer på staseeksem under graviditet

Hvis du oplever nogle af de tidligere tegn på staseeksem, er det vigtigt, at du søger læge, således at du efterfølgende kan få den rette behandling.